Byrådskandidat i Køge Kommune og nr 3 på Venstres liste
MENU
Stadig meget at gøre
SAMMEN SKABER VI EN ENDNU BEDRE KOMMUNE
"Køge Kommune skal også i fremtiden have livlige, lokale butikker og aktiviter. Vi skal sørge for bedre rammer for erhvervslivet med en hurtig og smidig sagsbehandling og bakke op om lokale initiativer. Der skal være tilstrækkelig med lokale ældreboliger og garanti for dagsinstitutionspladser i nærområdet. Jeg har gennem mit arbejde lært at være løsningsorienteret, at finde pragmatiske og langsigtede løsninger ved forhandlingsbordet, og jeg kender værdien af gode relationer og netværk. Jeg er resultatorienteret og ønsker ordentlighed. Proaktiv dialog med borgere og virksomheder skal være i centrum."
GARANTI FOR DAGSINSTITUTIONSPLADS I NÆROMRÅDET
Det skal være muligt at få daginstitutionsplads i nærområdet. Tilbud om plads langt fra ens bopæl fungerer ikke for en travl børnefamilie. Søskende skal tilbydes plads i samme institution.
FLERE LOKALE ÆLDREBOLIGER
Det skal bygges flere ældre/seniorboliger, så vores seniorer kan sælge deres hus eller lejlighed, forblive i nærområderne og dyrke fællesskabet med kendte relationer.
BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSLIVET
Køge Kommune er de seneste år hvert år rykket længere ned af ranglisten over erhvervsvenlige kommuner. Det kan og skal vi gøre bedre til gavn for os alle.
EN BOLIGPOLITIK I BALANCE
Balancen mellem private boliger og almene boliger skal genoprettes. Der skal bygges flere private boliger, så vi følger de kommuner vi normalt sammenligner os med.
kort om mette
38 år
Advokatuddannet
General Counsel i et IT sikkerhedsfirma
Gift og mor til to døtre
Meldt ind i Venstre 31. maj 2002
Fokus: Børn, ældre og erhvervsliv.
Poster: Næstformand i Venstre i Køge og bestyrelsesmedlem i Køge Kultur Fond.
POSTER GENNEM KØGE BYRÅD Formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Medlem af Økonomiudvalget Medlem af Klima- Planudvalget Bestyrelsesmedlem Connect Køge Formand Køge Kommune Arbejdsmarkedsråd
Køge Kommune ligger nr. 1 i jobskabelse i Region Sjælland. Det er simpelthen så flot en bedrift. Kæmpe cardeau til de mange dygtige virksomheder i Køge Kommune. Jeg har gennem de sidste snart fire år som formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget besøgt mange af jer. Hver eneste besøg har givet mig energi. I har imponeret mig med jeres drive, jeres faglighed, jeres specialisering og kæmpe drivkraft. Godt gået og så velfortjent med den nye placering👍
EFTERÅRSMØDE I KØGES ERHVERVSUDVIKLINGSRÅD🍁
Her til aften er der pause i valgkampen og mange af os byrådsmedlemmer er til efterårsmøde i Køge Kommunes Erhvervsudviklingsråd. Jeg har fornøjelsen af at give en status på den kommende turismestrategi for Køge Kommune. Jeg har også valgt ikke at blive til middagen. Middagen i aften bliver med mine dejlige børn, hvor vi skal fejre Carolines fødselsdag 🎁. Tak til Thomas Kampmann for altid godt selskab.
CAROLINE 5 ÅR
Dejligste Caroline fylder fem år i dag. Helt vildt som tiden flyver. Caroline er blevet så stor. Hun er kreativ, kunstnerisk, elsker at lave shows for mig, meget kærlig og empatisk, og så elsker vi at køre i bil sammen uden hendes søstre, hvor vi så skruer helt op for musikken og skråler med🥰
🇩🇰 Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med mange gode mennesker på Køge bibliotek. Det var et dejligt frisk pust og en god måde at holde “valgmøde” med fællessang, fremfor paneldebat.
Jeg skulle vælge en sang, og fortælle hvorfor jeg havde valgt den. Her er mit oplæg:
“Jeg har valgt De smukke unge mennesker, fordi den minder os om, hvad politik i virkeligheden handler om – nemlig de mennesker, der kommer efter os.
Det er også en sang, jeg selv har sunget til mine børn til deres konfirmation – med ønsket om et godt liv, fyldt med håb, mod og muligheder.
Når jeg kæmper for gennemsigtighed i systemet, for danske værdier uden særhensyn,
for at bidrage til det danske samfund fremfor at misbruge det,
og for mindre vold og kriminalitet –
når jeg kæmper for børn, unge og familier med særlige behov,
for de ældre,
for naturen
og for vores landdistrikter –
og når jeg kæmper for, at Vallø Energipark og de store solcelleområder ved Ringsbjerg og Lille Skensved ikke skal ødelægge landskabet
–
så handler det om, at vi skal kunne se de unge i øjnene og sige:
Vi tog ansvar.
Og det handler også om at holde fast i det danske samfund og i de danske værdier – dem, der bygger på tillid, fællesskab og respekt.
Værdier, der skal deles og omfavnes – ikke udvandes.
Lige om lidt skal vi synge sangen sammen – med varme og ærlighed om livets gang.
For mig handler den her sang om mennesker, om håb, værdighed og kærlighed til et Danmark, vi kan være stolte af.”
Tanja Glückstadt
Spidskandidat for DF i Køge Kommune
VIDSTE DU AT VERDENS NORDLIGSTE BENZINTANK ER PRODUCERET I KØGE KOMMUNE?
BESØG HOS KN ENERGY GROUP
Onsdag eftermiddag var jeg på besøg hos KN Energy Group. En stærk lokal virksomhed med mere end 50 års historie. En virksomhed, der har formået at omstille sig til markedet og nu leverer yderst specialiserede løsninger. Tak for et inspirerende besøg.
JEG STEMMER PÅ MARK TIL REGIONEN🙏💙
Som mor til tre små børn og dermed tre (virkelig hårde) graviditeter er jeg virkelig glad for, at Mark bl.a. vil arbejde for efterfødselsklinikker og huske, at der er et menneske bag hver patient. Mark, du får min stemme til regionsvalget💙🙏
SYNG MED POLITIKERNE
I dag har jeg deltaget i det største valgarrangement i Danmark under kommunalvalgkampen. Køge Bibliotekerne afholdt Syng Med Politikerne. De fleste partier var med og alle kandidater fortalte, hvorfor de havde valgt den pågældende sang, vi skulle synge.
Jeg er født og opvokset i Vemmedrup, Bjæverskov og Køge. 7., 8. Og 9. Klasse boede min familie og jeg i Tyskland og Polen. Vi kom hjem, og jeg gik i Køge Gymnasium. Derefter sad jeg i byrådet fra 2006 til 2010 i den nye Køge Kommune.
Derefter boede jeg nogle år i København, hvor jeg gjorde min uddannelse færdig og tog de første år på arbejdsmarkedet. Da jeg skulle have børn, ville jeg hjem. Hjem til Køge Kommune. Det er her, at jeg ønsker mine børn skal vokse op. Det er herfra børnenes og min hverdag går.
Jeg elsker at rejse. Det har jeg altid gjort. Jeg ønsker også, at mine børn skal opleve Verdenen. Men det er herfra vores Verden går.
PAUSE FRA VALGKAMP I DAG - KONKURRENCE I OPSLAGET
Hverdagen med tre små børn, arbejde og byråd er travl, men den er sjov og hænger oftest sammen. Valgkamp oveni er bare hektisk. I dag tog jeg en fridag fra valgkampen, fik styr på ugens logistik og ikke mindst hyggede med børnene. Isabella, Caroline og jeg var i biografen og se “Gabby’s Dukkehus Filmen” og har bare nydt dagen sammen. I morgen går det løs igen startende kl. 07.15 med formøde med forvaltningen inden det næste møde i Erhvevs- og Arbejdsmarkedsudvalget. Derefter arbejde og kl. 15.30 valgarrangement på Køge Bibliotek, hvor vi politikere hver har valgt en sang, som vi skal fortælle, hvorfor vi har valgt, og hvad den betyder for os. Derefter gruppemøde inden byrådsmødet tirsdag. En lang men også virkelig spændende og alsidig dag venter💙🙏 Hvis du gætter min sang inden vælgermødet kl. 15.30 giver jeg en biografbillet - og du behøver ikke at se Gabby’s Dukkehus Filmen😂
KL. 12.00 GÅR DET LØS - PLAKATER
I dag sætter vi valgplakater op rundt om i Køge Kommune. Det er starten på den mest intensive del af valgkampen. Valget er en fejring af demokratiet. Et demokrati som vi aldrig må tage for givet. Selvom det er intensivt med arbejde, børn og nornalt byrådsarbejde ved siden af valgkampen, er det også virkelig sjovt og giver energi. Det bekræfter min lyst til at forsætte fire år mere, hvis vælgerne giver mig lov. Jeg håber, at du vil overveje at stemme på mig, hvis du bor i Køge Kommune. Det er de personlige stemmer der afgør, hvem fra de forskellige partier og lister, der bliver valgt ind.
BRYSTKRÆFT RAMMER MERE END 5000 I DANMARK HVERT ÅR
I dag har vi haft fokus på og indsamling til kampen mod brystkræft på arbejdet. Min familie har været hårdt ramt af kræft, ligesom jeg er sikker på mange af jeres familier også har. Jeg er virkelig glad for initiativet på mit arbejde og ser frem til at høre resultatet af indsamlingen. Selvom det sikkert ikke er et kæmpe beløb så - mange bække små. Og dagen igennem har jeg båret den lyserøde sløjfe 🎀