Det skal være muligt at få en dagsinstitionsplads i nærområdet. Tilbud om daginstitutionsplads langt fra ens bopæl fungerer ikke for en travl børnefamilie.

Da min datter skulle have vuggestueplads i 2018, fik jeg tilbudt en plads i Gørslev eller Borup. Vi bor i Køge og arbejder i København. Vi ville ikke kunne få en hverdag til at fungere med en vuggestueplads så langt fra hjemmet.

Nu er der er samme problem i Algestrup. Forældre må bruge to timer i transport pr. dag for at aflevere og hente deres børn. Det mener jeg ikke, at vi kan være bekendt.

Køge Kommune har gjort meget for at tiltrække børnefamilier. Vi har efter min mening en forpligtelse til at sikre, at infrastrukturen følger med, så hverdagen hænger sammen. Barslen skal ikke bruges på bekymringer om ens barn kan få plads tæt nok på, så logistikken kan hænge sammen, når barslen er forbi og hverdagen kalder. Børn kommer (heldigvis) med en vis leveringstid, og det giver os mulighed for at øge kapaciteten f.eks. ved ansættelse af flere dagplejere eller leje sig ind i ledige lokaler. Vores børn fortjener en god start på livet.

(Bragt i Dagbladet den 27. oktober 2021)

Venstre i Køge er dybt bekymret over følgerne for dyrelivet i Køge Bugt samt for muligheden for også i fremtiden at bade på Køge Bugts strande, hvis byggeriet af Lynetteholm bliver vedtaget.

Byggeriet kræver nemligt, at store mængder forurenet havbund bliver fjernet og i stedet dumpes i Køge Bugt. Det har fået biologer til at advare mod levevilkårerne for dyrelivet og strandsgæsters mulighed for at bade.

Vi vil derfor drøfte sagen med vores partikollegaer på Christiansborg og arbejde for, at bevare og beskytte dyrelivet i Køge Bugt. Hvis det ikke skulle lykkes at få dumpningen af forurenet jord og slam stoppet, vil vi arbejde for at forbedre vilkårene.

Der er ikke udarbejdet en undersøgelse til afklaring af konsekvenserne for dyrelivet og vandkvaliteten i Køge Bugt. I den offentliggjorte rapport er det blot nævnt, at det ikke vil have ”væsentlige” konsekvenser, uden at det er belyst nærmere. Det kan og skal gøres bedre, så der kan træffes en beslutning på et oplyst grundlag. Det er ordentlighed og rettidlig omhu!

Af Ulrik Sejersdal Nielsen og Mette Wigand Bode byrådskandidater for Venstre i Køge

(Bragt i Dagbladet den 19. oktober 2021)

Køge Kommune bruger 37,2 mio. kr. mere om året på offentlig forsøgelse end landsgennemsnittet.

De Kommune Nøgletal er netop udkommet. Her fremgår det, at Køge Kommune årligt bruger 17.624 kr. på offentlig forsørgelse pr. 17-64-årige. På landsplan bruger kommunerne i gennemsnit 16.623 kr. Hvis vi havde et udgiftsniveau svarende til landsgennemsnittet, ville vi kunne spare 37,2 mio. kr.

Det er ikke muligt ud at se, hvorfor vi bruger 37,2 mio. kr. mere end landsgennemsnittet. Derfor har vi i Venstre bedt forvaltningen undersøge tallene nærmere. Vi ser ind i et budget for 2022, hvor der skal findes besparelser. Vi ønsker derfor at vide, hvad der ligger bag tallene for at se, om der er noget, vi kan gøre anderledes. Både i budgetår hvor der skal spares og i budgetår, hvor der er råd til lidt ekstra, mener vi, at det er ordentlighed at se indad og sikre, at vi bruger borgernes skattepenge økonomisk ansvarligt. Derfor ønsker vi at se nærmere på, hvorfor udgifterne i Køge Kommune ligger 37,2 mio. kr. over landsgennemsnittet.

Af: Ken Kristensen, Borgmesterkandidat for Venstre og Mette Wigand Bode, kandidat til Køge Byråd for Venstre.

(Bragt i Dagbladet den 15. september 2021)

Det er ikke mere end en uge siden, at jeg skrev om en ny rapport udgivet af SMVDanmark, hvor Køge Kommune fik en samlet placering som nr. 60 ud af de 70 deltagende kommuner i forhold til at have de bedste erhvervsvilkår for små og mellemstore virksomheder. Nu er DIs årlige rapport om erhvervsvenlighed netop udkommet, og det er desværre ikke mere opløftende læsning. I DIs rapport falder Køge Kommune 30 pladser ned ad ranglisten og ender på en 67. plads.

Siden mit læserbrev i sidste uge, har jeg modtaget mange kommentarer bl.a. at rapporten er ”dum”, og at Køge Kommune ikke kan gøre det så dårligt, når vi både har Skandinavisk Transportcenter og Køge Havn.

Meget tyder dog på, at der er områder, hvor vi ikke gør det så godt. Der er med andre ord plads til forbedringer. I min verden skal man tage notits af en rapport, der viser, at vi ligger lavt på erhvervsvenlighed. Og når der så bliver udgivet endnu en rapport med lignende resultater, mener jeg, at det kræver handling.

Køge Kommune gør det rigtig godt på mange parametre i forhold til erhvervsvenlighed, men rapporterne samlet set viser, at der klart er plads til forbedringer. Når vi ikke bare ligger under gennemsnit men faktisk langt under gennemsnittet, så mener jeg, at det kræver handling.

Nogle af de punkter, som DI peger på er problematiske for Køge Kommunes erhvervsvenlighe,d er udfordringer i informationsdelingen og dialogen med kommunens politikere og embedsværk. Det er helt klar parametre, som vi kan ændre på - og ikke mindst forbedre os på. Rapporten viser også, at Køge Kommunes udfordringer på erhvervsvenligheden særligt mærkes hos de små og mellemstore virksomheden. Dermed har vi også en målgruppe at sætte ind overfor.

Jeg har ikke alle de gyldne løsninger, men jeg mener, at vi har et ansvar i forhold til at afdække de omtalte problematikker og finde løsninger. Næste år håber jeg, at vi i det mindste bare ligger på landsgennemsnittet, men over de næste år mener jeg, at vi skal være langt mere ambitiøse og ligge i toppen. Et velfungerende erhvervsliv skaber skatteindtægter til finansiering af kommunens velfærd, og det har vi virkelig brug for i Køge Kommune!

(Bragt i Dagbladet den 3. september 2021)

I en ny rapport udgivet af SMVDanmark fik Køge Kommune fik en samlet placering som nr. 60 ud af de 70 deltagende kommuner i forhold til at have de bedste erhvervsvilkår for små og mellemstore virksomheder. Det kan og skal vi gøre bedre.

SMVDanmark har målt de deltagende kommuners erhvervsvilkår på 26 parametre – det såkaldte SMVbarometer. Særligt mange små og mellemstore virksomheder er hårdt ramt af coronakrisen, og derfor er der endnu mere end før behov for, at vi som kommune giver virksomhederne de bedste rammer for at drive virksomhed.

De 26 parametre er delt op i seks kategorier bestående af infrastruktur, uddannelse og arbejdskraft, skatter, bureaukrati og sagsbehandling, erhvervsfremme samt udbud og udlicitering. Ikke i en eneste af de seks kategorier ligger Køge Kommune i top 5.

Værst ser det ud indenfor kategorien infrastruktur, hvor vi ligger i den laveste kategori på fire ud af syv parametre (transporttid for pendlere, mobildækning, prisen på erhvervslejemål og parkeringsmuligheder). Ligeledes ligger Køge Kommune i bundkategorien indenfor kommunens evne til at få personer ud på arbejdsmarkedet, opkrævning af gebyrer fra kommunen og kendskab til erhvervshusene.

Der er med andre ord nok for det nye byråd at tage fat på efter kommunalvalget i november. Hvis jeg bliver valgt ind i Køge Byråd, vil jeg arbejde for, at vi inden kommunalvalget om fire år er at finde som blandt de bedste fem kommuner i minimum en kategori og gerne i alle seks katerorier. Vi kan og skal gøre det bedre.

(Bragt i Dagbladet den 28. august 2021)

I sidste uge var der ansøgningsfrist for landets kommuner for at indsende en ansøgning om at få del i en pulje nedsat på Finansloven til ansættelse af en borgerrådgiver. I sidste øjeblik blev det besluttet ikke at sende ansøgningen afsted. En for mig uforståelig beslutning.

Over sommeren har der været fremsat ønsker fra bl.a. Handicap-, senior- og udsatterådene i Køge Kommune om, at Køge Kommune skulle søge om at få del i en pulje under Finansloven til at ansætte en borgerrådgiver. Alle tre råd har anbefalet ansættelse af en borgerrådgiver, som fra flere er omtalt som en neutral og god støtte til at give vejledning og tryghed i de situationer, hvor sagsbehandlingen ikke kører som ventet.

Såfremt Køge Kommune havde fået del i puljen, ville ansættelse af en borgerrådgivet være blevet finansieret via Finansloven og dermed være udgiftsneutral for Køge Kommune i den årrække, som puljen dækker. Derefter ville Køge Kommune kunne evaluere og vurdere, om borgerrådgiveren havde haft den ønskede effekt og skulle prioriteres ind i Køge Kommunes budget.

Hvis bekymringen fra nogle parter var, at beslutningen ikke var drøftet tilstrækkeligt, kunne en model i stedet have været, at Køge Kommune havde sendt ansøgningen afsted og drøftet sagen her efter sommerferien parallelt med at ansøgningen blev behandlet. Havde det vist sig, at der ikke var et flertal for ansættelse af en borgerrådgiver efter en grundig drøftelse og sagsbehandling, og Køge Kommune vel at mærke havde fået del i puljemidlerne, kunne Køge Kommune have takket nej til bevillingen.

Nu står vi i en situation, hvor ansættelse af en borgerrådgiver vil skulle finansieres af Køge Kommune og ikke Finansloven. Samtidig mener jeg, at vi har en forpligtelse til at lytte til de råd, som er nedsat – i det her tilfælde er handicap, senior- og udsatterådene enige om et behov for en borgerrådgiver. De har en helt særlig viden på området. Det mener jeg, at vi har en forpligtelse til.

(Bragt i Dagbladet den 20. august 2021)

Sommerferien er ved at være overstået og covid-19 ser ud til endelig at have løsnet grebet. Hverdagen er heldigvis så småt ved at vende tilbage, som vi kender den. Det betyder samtidig, at fritidsaktiveter på Køge Stadium, i Køge Hallerne og på Musikskolen starter op igen. Samtidig er Mælkebøtten åben, hvor over 100 børn og voksne hver dag har deres hverdag.

Alle de aktiviteter medfører at rigtig mange børn, unge og voksne hver dag krydser Københavnsvej og tit hvor der er kortest, hvilket ikke er i fodgængerovergangene. Det skaber ofte farlige situtioner. Derfor mener jeg, at vi bør prioritere at få lavet en tunnel, bro eller lignende overgang ved Københavnsvej - der hvor vejen reelt bliver krydset af fodgængere og cyklister. Det vil givetvis ikke være billigt, men omvendt mener jeg, at problemet omkring trafiksikkerhed her er så stort, at det bør prioriteres. Hvis jeg bliver valgt ind i Køge Byråd, vil jeg arbejde for, at der sker prioritering af etablering af bro, tunnel eller lignende sikker overgang.

(Bragt i Dagbladet den 12. august 2021)

Skoledistrikter har for mange stor betydning ved huskøb og flytning generelt. Derfor er det vigtigt for Venstre i Køge, at der er påregnelighed og forudsigelighed i forhold til kommunens skoledistrikter. Villakvarteret, som vil blive berørt af høringsforslaget har en lang historik for at høre til Sct. Nicilai Skole, og der skal derfor tungtvejende grunde til at ændre på skoledistriktet for kvarteret. Derudover er der et søskendehensyn at tage til familier, som allerede har ældre søskende på Sct. Nicolai. Her vil den mulige ændring af skoledistriktet betyde, at familiens børn i så fald ville ende på to forskellige skoler. Det kan naturligvis også håndteres ved, at der gives dispensation.

Fra Venstre i Køges side ser vi derfor hellere, at Sct. Nicolai Skole får øget lokalekapacitet og derfor både fortsætter med at have alle elever fra det eksisterende skoledistrikt men også eleverne fra det nye boligomede på Søndre Havn. Det kunne være ved at leje sig ind i omkringliggende bygninger eller ved at nytænkte den eksisterende grundplan for Sct. Nicolai Skole.

Vores børn er vores fremtid, og vi skylder borgerne i Køge Kommune at have påregnelighed og forudsigelighed - også i forhold til skoledistrikter.

 Bragt i Dagbladet 5. august 2021  

Konlusionerne i Kommuneplansforslaget peger på, at både Ølby Centeret og Borup Bycenter begge trænger til forskønnelse for også i fremtiden at være attraktive indkøbssteder. Derudover bør der investeres i bl.a. mere belysning i Ølby Centeret for at skabe øget tryghed. Det er blot noget få af konklusionerne i Kommuneplansforslaget. Netop centerforskønnelse har tidligere været ønsket fra bl.a. Borup Bycenters side, og jeg har bakket op om det, ligesom jeg bakkede op om Connects Køge ansøgning til arrangementer over sommeren til bl.a. Rosé Rosé Festvalg, livemusik mm. for at få flere besøgende til kommunens butikker. Som kommune skal vi skabe de bedste rammer, hvis vi også i fremtiden skal have en lokal detailhandel. Det mener jeg, at vi bedst gør ved at lytte til detailhandlen og erhvervslivet.

Nu er konklusionerne for Kommuneplansforslaget kommet, og der er konkrete tiltag for byrådet at handle på, som samtidig stemmer overens med feedback fra detailhandlen og erhvervslivet i øvrigt. Lad os skrive det bag øret og ikke mindst få det skrevet ind i de kommende kommunale budgetter. Det vil jeg i hvert fald arbejde på, hvis jeg bliver valgt ind i byrådet.

 Bragt i Dagbladet 21. juli 2021

Køge Byråd besluttede på byrådsmødet den 22. juni 2021 at sende en plan for ændring af skoledistriktet for Køge By i høring. Der er lagt op til, at kommende skolebørn fra villakvarteret vest for Københavnsvej dvs. Clara Frijsvejs, Langesvej, Marie Toftsvej, Zoffmannsvej, Havrevej og Flindts Vænge flyttes fra Sct. Nicolai Skoles distrikt til Asgård Skoles distrikt. Det sker for at sikre, at Sct. Nicolai Skole kan rumme eleverne fra Søndre Havn.Skolebestyrelsen på Sct. Nicolai Skole har foreslået, at kapaciteten på Sct. Nicolai Skole øges frem for at ændre det nuværende skoledistrikt. Den øget kapacitet kan jf. læserbrevet opnås ved at at inddrage dele af underetagen af KØS til undervisningslokaler. Som jeg forstår det handler det om lokaler, som på nuværende tidspunkt ikke benyttes af KØS.Bygningen, hvor KØS har til huse, har tidligere været en del af Sct. Nicolai Skole, den ligger i direkte forlængelse af de eksiterende skolebygninger, og det vil give en unik mulighed for at inddrage de mange faciliteter på KØS, herunder gobelinerne, i undervisningen. Og ikke mindst – en øget kapacitet på Sct. Nicolai Skole vil ikke ændre i skoledistriktet. Hvis det rent faktisk er muligt at øge kapaciteten på denne måde, vil det efter min mening være en god løsning, som sikrer at yngre søskende kommer i samme skole som ældre søskende, og der er forudsigelighed i forhold til, hvilken skole man som familie hører til. En langsigtet løsning vil naturligvis være at bygge en ny, stor og tidsvarende skole i Køge By, men en forøgelse af den nuværende kapacitet vil løse udfordringen på kort sigt.
(Bragt i Dagbladet den 29. juni 2021)

Vores detailhandel, restaurantsbranche, turismeindustri og frisører, massører mm. har unægteligt svære vilkår. Efter en lang nedlukning er mange brændt inde med store varerlagre og manglende omsætning. Samtidig er mange af sommerens planlagte aktiviteter blevet aflyst. Aktiviteterne skulle have tiltrukket flere besøgende til Køge Kommune og dermed øge omsætningen. Aflysningen sker efter et flertal i Køge Byråd valgte ikke at godkende en ansøgning om tilskud til aktiviteter og udsmykning i Køge Kommune i slutningen af april. Det er mig fortsat fuldstændig uforståeligt, at ansøgningen blev afvist i en tid, hvor alle skibe skal sættes i søen, hvis vi ikke skal miste vores hyggelige handelsområder.Borup Bycenter har netop været ude og rejse håbet om tilskud til centerforskønnelse og på længere sigt ny belægning i centeret i håb om, at bycenteret skal blive et samlingssted. Et samlingssted så flere forhåbentlig vil benytte bycenteret og skabe en øget omsætning for centerets butikker. Jeg er sikker på, at der er lignende ønsker andre steder i Køge Kommune. Jeg håber, at Køge Byråd vil se med venlige øjne på en den ønskede centerforskønnelse i Borup herunder ny belægning samt andre lignende ansøgninger, der måtte komme ind fra vores handelsområder i Køge Kommune. Det vil unægteligt være et lille plaster på såret efter afslag på ansøgning om tilskud til aktiviter og udsmykning i Køge Kommune over sommeren. Det vil være rettig omhu at støtte op, hvor Køge Kommune kan i en svær tid for kommunens detailhandel, restaurantsbranche, turismeindustri og frisører, massører mm.
(Bragt i Dagbladet 12. maj 2021)

Jeg er meget forundret over, at et flertal i Køge Byråd i sidste uge valgte at give afslag til Connect Køge og Køge Handel på en ansøgning om kr. 514.500 til arrangementer og udsmykning i Køge Kommune. Der var ansøgt om penge til bl.a. at afholde en sand- eller træskulpturfestival, en Rosé-Rosé festival, børnenes tirsdag og live musik hver fredag samt udsmykning. Alle arrangementer hvor det var forventningen, at flere besøgende ville komme til vores handelsbyer og dermed øge omsætningen. Handelslivet er mildest talt udfordret efter den seneste nedlukning pga. covid-19. Vi har brug for at få besøgende til Køge Kommune, som vil bruge vores restauranter, cafeer, frisører og detailshandel. Vi har brug for et et boost til omsætningen. Alle skib skal sættes i søen nu, så vi får genstartet handelslivet.Desværre valgte et flertal i Køge Byråd at give afslag på ansøgning. Jeg har kunne læse mig frem til, at et af argumenterne var, at der ikke var nok fornyelse i ansøgningen i forhold til sidste år, og at der var en del uafklarede spørgsmål i forhold til effekt. Jeg deler naturligvis den opfattelse, at der skal være fokus på, om de arrangementer Køge Byråd støtter økonomisk giver den ønskede effekt. Samtidig mener jeg dog ikke, at tiden er til feinschmeckeri i indhold af en ansøgning fra det lokale erhvervsliv, som måske ikke indeholder fornyelse, men som sandsynligvis vil betyde flere besøgende til Køge Kommune og dermed i et eller andet omfang vil øge omsætningen i vores nødlidende restaurations- og deltailhandel. Afslaget på ansøgningen betyder nu, at de planlagte arrangementer må aflyses for i år. Mon ikke drøftelsen om fornyelse kunne have ventet til næste år, og beløbet kunne være bevilliget til gavn for handelslivets omsætning?
(Bragt i Dagbladet 9. maj 2021)

Etablering af et friplejehjem i Køge Nord skulle imødekomme et stigende behov for plejepladser og sikre et mangfoldigt udbud af plejepladser i Køge Kommune. Desværre er den politiske opbakning ved at smuldre.Køge Kommune har arbejdet med planer om at give en privat leverandør mulighed for at etablere et friplejehjem i Køge Nord. Baggrunden er, at der fra 2024 er behov for at udvide antallet af plejeboligspladser. Et friplejehjem ville delvist imødekomme behovet for flere plejeboliger. I budgetaftalen for 2020 blev det besluttet af Køge Byråd at udbyde en grund beliggende i Køge Nord til etablering af et friplejehjem. Et friplejehjem ville skabe en mangfoldighed i udbuddet af plejepladser i Køge Kommune. Flere politiske partier fremhæver netop, at de ønsker mangfoldighed i boligformer, men desværre er der ikke opbakning til mangfoldighed i forhold til plejeboligher.Venstre er også uforstående over for den manglende politiske opbakning i økonomisk henseende. Ved etablering af et friplejehjem er det friplejeleverandøren, som har finansieringsansvaret for etablering og drift. Det er leverandøren selv og ikke kommunen, der skal finansiere grundkapitalindskuddet i forbindelse med etableringen. Yderligere skal kommunen kun betale for eventuel tomgangsleje på et friplejehjem, hvis kommunen indgår aftale om anvisningsret. Derfor giver etablering af et friplejehjem også god mening set fra et økonomisk perspektiv.I Venstre er vi ærgerlige over, at der ikke længere er politisk vilje til etablering af et friplejehjem. Netop frihed til forskellighed og frihed for den enkelte borger til selv at vælge er kerneværdier for Venstre. Ud over at give borgeren flere valgmuligheder, ville et friplejehjem også delvist imødekomme behovet for flere plejeboliger. Venstre i Køge håber, at der igen kan samle sig et politisk flertal bag forslaget om at give mulighed for etablering af et friplejehjem i Køge Kommune.
Ken Kristensen, gruppeformand og borgmesterkandidat for Venstre i Køge og Mette Wigand Bode, byrådskandidat for Venstre i Køge
(Bragt i Dagbladet 18. marts 2021)

Forsamlingshusene lider økonomisk under coronakrisen. Det er der som sådan ikke noget mærkeligt i, eftersom mange virksomheder og foreninger også har store økonomiske udfordringer for tiden. Men mens virksomheder og foreninger har adgang til forskellige mere eller mindre effektive hjælpepakker, står forsamlingshusene uden nogen form for økonomisk håndsrækning under coronakrisen. Det er kommet frem, at forsamlingshusene ikke anses for virksomheder, og derfor kan forsamlingshusene ikke få del i de økonomiske hjælpepakker, som er vedtaget af Folketinget. Omvendt er forvaltningen i Køge Kommune kommet frem til, at det heller ikke er muligt for Byrådet at yde økonomisk hjælp til de trængte forsamlingshuse, da det vil være konkurrenceforvridende overfor virksomhederne i kommunen. Det betyder med andre ord, at forsamlingshusene falder ned mellem to taburetter og dermed ingen økonomisk hjælp kan få.Netop forsamlingshusene er så utrolig vigtige i forhold til at holde vores lokalsamfund sammen og danne sammenhængskraft lokalt. Venstre i Køge vil hjælpe forsamlingshusene alt det, som er muligt. Der skal findes en løsning, så forsamlingshusene får samme muligheder som kommunens virksomheder og kulturinstitutioner i forhold til at komme helskindet gennem coronakrisen og dermed kunne åbne igen, når restriktionerne bliver løftet. Derfor vil Venstre i Køge være med til at rette henvendelse til ministrene på området sammen med øvrige parter fra Byrådet for at finde en løsning fra national side. Samtidig vil Venstre i Køge også lægge pres på forvaltningen for at finde en lokal løsning mens tid er, så vi ikke mister vores forsamlingshuse i Køge Kommune under coronakrisen. Det skal være muligt at finde en løsning.
(Bragt i Dagbladet 11. januar 2021)